BMEX' Tilblivelse

Medlemmerne fra starten var:
René Westh (guitar, sang), Dion Westh (trommer, sang), Vilner Rasmussen (keyboard), Ronald "Nalle" Hansen (bas, sang) og Ebbe Torgersen (sax, fløjte, klarinet, guitar, sang).

Opstod 1. januar 1977 i forbindelse med at "Candy Five" fik nyt medlem i saxofonist m.m. Ebbe Torgersen i stedet for Erik Lindblad.
Vilner havde i den periode hvor vi nærmest var husorkester for det multinationale firma IBM fået smag for "The American way" og han søgte og fik stilling i firmaet.
I stedet for Vilner vendte Svend Holst-Pedersen (keyboard, sang) den 20. oktober 1978 - tilbage til orkestret efter ca. 3 års pause.

Denne konstellation varede indtil 18. september 1982 hvor Ebbe gik ud. Herefter fortsatte vi 4 mand indtil 13. august 1983 hvor Aja Braid trådte ind.
Sådan fortsatte vi indtil 21. januar 1988 hvorefter BMEX opløstes.
Svend, René og Dion fortsatte i orkestret "Pedersen & Dobbel-Westh, men indtil ca. 1994 samledes BMEX dog stadig sporadisk (Aja og Ebbe) når der var bud.

Det var i perioden 1978-1982 vi indspillede LP'en "På Skinner" samt singlerne "Kærlighedens ABC" og "Hvis jeg sku' bo i Texas".

I 1996 opløstes Pedersen & Dobbel-Westh. René ønskede at koncentrere sig om sit studieprojekt, dels hjemme i privaten, dels som lydmand, bl.a. i musikhuset for flere internationalt kendte kunstnere, herunder vores egen nu afdøde Niels Henning Ørsted Pedersen og flere andre. Svend valgte at følge et længe næret ønske om at uddanne sig til glaskunstner. Dion blev spurgt, og accepterede et job i "Montana Roses", et countryband, hvor også Svend var med et års tid. Montana Roses opløstes ved udgangen af år 2000 da Dion ikke ønskede at fortsætte. I starten af år 2001 fostredes ideen om at gendanne Bornholms Musik Expres (BMEX), og dette var en kendsgerning i april 2001, ikke mindst på baggrund af et initiativ fra Aakirkeby Blomsterfestkomité, hvor det "gamle" BMEX i år 2000 blev samlet igen for en enkelt optræden.