BMEX Profil…(hvem, hvad og hvordan)

Hvem er BMEX ?

Bornholms Musik Expres består af 3 personer der har spillet sammen siden 1968...


Dion Westh Lead Vokal
og Trommer (1953)


René Westh Vokal
og Guitar (1951)


Svend Holst-Pedersen
Vokal, Bas og Keyboard (1952)


Hvad spiller vi ?

Repertoiret spænder endog meget bredt, og vi tilpasser altid numrene efter publikum som arrangementet forløber.
Vi spiller stort set alle genrer, - og altid med et overskud af spilleglæde samt præcision.
Vi er i stand til at spille 6 timer til diner og 6 timer til dans uden at behøve at gentage os selv, - hvilket afspejler et meget stort repertoire.
Vores diner repertoire er meget alsidigt, - og indeholder stort set alle genrer.

En af vore gode venner (restaurantchef Alice) fra Strandhotellet i Sandvig gav denne beskrivelse adspurgt af en gæst, - ”sofistikeret pop-rock hvor også funky elementer kan optræde”.

Af genrer kan nævnes pop, rock (også 60'er), instrumental numre, internationale standards, jazz, country, lidt dansktop, svensk pop, vals, tango o.s.v…

Af kunstnere kan nævnes et lille udpluk af navne som Kim Larsen, Shubidua, Big Fat Snake, Eric Clapton, John Mogensen, Bill Haley, Willy Nelson, Men at Work, Garth Brooks, Roy Orbison, Alabama, Mills Brothers, Frank Sinatra, George Benson, Hasse Anderson, Lars Lillholt, Swinging Blue Jeans, The Shadows og mange mange flere…

Hvordan spiller vi ?

Vi spiller al musikken selv uden brug af MIDI filer eller sequencer.
Og spiller altid 3 mand. Også under spisning.
Vi har et særdeles godt musikudstyr, der gør at lyden altid er meget behagelig at lytte til. Under spisningen (hvis det er med) spiller vi ekstremt lavt, - men dog hørbart, - og er altid parat til at skrue ned. Hvilket næsten aldrig sker da vi er meget rutinerede.
Vi er altid parat til at fange en stemning, eller akkompagnere en lejlighedssang, - men overtager aldrig styringen af selskabet.

Til dans spiller vi rigtig god og medrivende dansemusik tilpasset selskabets sammensætning. Vi synger alle 3, - enten lead Vocal eller kor. Min Bror Dion er desuden i stand til at synge Roy Orbison i originaltonearten.
Vi er meget glade for at spille The Shadows, og leverer denne stil med et drive og en lyd der ligger meget tæt op ad den originale.
Som altid tilpasser og afveksler vi repertoiret mellem forskellige rytmer og stilarter gennem hele arrangementet.

Lidt historie…
Vi lavede vores LP i 1979, og ud over at have en karriere som ”local heroes” hvor vi ”trykkede den af” blandt den yngre generation, havde vi også en karriere der rettede sig mere mod det modne publikum og var også med i en svensk film, i TV, på teater, samt husorkester på Hotel d'Angleterre i midt firserne. Spillede gennem 10 år for Rederklubben på Sølyst i Klampenborg, og har desuden frekventeret rigtig mange mondæne spillesteder i København og Sjælland.
(Nimb, Hotel Scandinavia, Langelinje Pavillonen, Grev Moltkes Palæ, Søpavillonen, Restaurant Zoo, Regattapavillonen og Marienlyst i Helsingør)

Tjek ”BMEX på Tour” og hold musen over de hvide felter…

Spillede til D.G.I. stævner i Jylland, på Sjælland og Lolland.
Nu mere spiller vi overvejende på Bornholm, - og har bl.a. spillet for HM Dronning Margrethe og HH Prins Henrik.

Men vigtigst af alt, er vi rigtig glade for at spille vores musik i det hele taget.